Hold fest på Sebber Kloster

På Sebber Kloster har vi nogle fantastiske rammer, og mere end noget andet sted kan I selv være med til at fylde dem ud.

Vi har igennem mange år været vært for adskillige konfirmationer, bryllupper, fødselsdage, receptioner, sølv- og guldbryllupper samt andre festlige begivenheder. Om I planlægger at holde et lille intimt arrangement eller den helt store fest, har vi lokalerne.

I hovedbygningen er der mulighed for at sidde omkring 50-60 spisende gæster i den charmerende spisestue, hvorimod festladen kan danne en stemningsfuld ramme for større fester med plads til 150 gæster samt større dansegulv.

Vi har i alt plads til 44 overnattende gæster, inklusiv vores to sommerhuse samt de seks værelser i den helt nyrenoverede staldbygning.

Ønsker du forslag til kokke/restauranter, som kan være behjælpelige med at levere maden, er du meget velkommen til at tage kontakt til os, ligesom alle har mulighed for at tage Sebber Klosters faciliteter i nærmere øjesyn for at sikre, at stedet passer netop til jeres arrangement.