EFTERÅRSGOLF

I efteråret har vi mindre travlt, men Sebber Kloster Golfbane kan spilles det meste af året (indtil sneen falder) grundet banens høje placering og specielle underlag.
Vores priser er en anelse lavere i perioden fra 1. oktober til 31. december, og vi tilbyder alle overnattende gæster på Sebber Kloster én gratis greenfee* til 18-hullers banen ved ophold i denne periode. Så kom og nyd den specielle efterårsstemning når skoven falmer, og vinden suser i træerne – og glæd jer til en varm kop the efterfølgende i de hyggelige stuer på Sebber Kloster.

*Billetten skal benyttes under opholdet og udleveres ikke til senere brug.

Har du lyst til at vide mere? Du kan gøre det nemt og hurtigt ved at kontakte os.