Sommerhuse

Begge disse huse er oplagte for et kortere eller længere ophold på landet. De ligger begge omringet af smuk natur med mulighed for at tage golfbagen under armen og gå ned til klubhuset på Sebber Kloster Golfbane.
Ligeledes ligger de begge inden for rimelig afstand af Sebber Klosters hovedbygning. Skovløberhuset findes for enden af parken, og Markhuset ligger 1500 meter ud af en lille markvej forbi golfklubben.

Skovløberhuset er et meget charmerende lille stråtækt hus, som oprindelig fungerede som bolig for skovløberen på Sebber Kloster. Her er en smuk udsigt ud over fjorden.

Markhuset er et klassisk sommerhus med lidt mere plads, en skøn have og petanquebane. Huset ligger i fred og ro – kun omgivet af mark og eng.

Klik på husene herover for yderligere information